Om en Metal Liga-klub er en underholdningsfabrik eller ”en del af noget større”, skal hvert eliteselskab afgøre. Og ja, de danske spillere vil få gavn af en klub ekstra og færre udlændinge, skriver Gentofte Stars

Gentofte Stars vil gerne spille med i Metal Ligaen i den kommende sæson, og klubbens eliteselskab giver ligeledes sit besyv med i debatten om udenlandske spillere i landets bedste række på et længere indlæg på klubbens hjemmeside.

Essensen er, at lønloftet ikke må afskaffes og ikke overraskende, at der selvfølgelig er plads til et hold mere i landets bedste række.

Gentofte Stars skriver blandt andet:

Uden at kende til spillerbudgetter i Metalligaen vil vi alligevel påstå, at flere hold med lavere budgetter og færre udlændinge, historisk, har drillet hold med bedre økonomi – når afstanden ikke er for stor.

Fjernes lønloftet vil der derimod med sikkerhed ske en skævvridning/opdeling af ligaen. (Der er pt. 22 point mellem nr. 1-8, så ”konkurrencemæssig ulighed” indikeres allerede). Det optimale er jo at alle fra sæsonstart har reel mulighed for at blive dansk mester, jf. den amerikanske model. Der er vi ikke (endnu?).

Dog anses det vigtigste at der er spænding om slutspilspladserne i ligaen, hvilket ikke er tilfældet pt. Selvom der er mange point at spille om endnu – og meget kan ske, vil en hockeyfan synes at ligaen er mindre interessant!?

Om en Metal Liga-klub er en underholdningsfabrik eller ”en del af noget større”, skal hvert eliteselskab afgøre. Og ja, de danske spillere vil få gavn af en klub ekstra og færre udlændinge, det er jo markedsvilkårene. Det er så op til klubberne at stille kravene derefter, ligesom visse klubber kan markedsføre sig på gode udviklingsmuligheder i stedet for at konkurrere på løn alene.

Gentofte Stars U-afdeling har som vision at ville være den mest attraktive klub at være spiller i, hvilket Gentofte Stars Elite vil forsøge at videreføre, hvis vi får lov at deltage.

Læs hele Gentoftes indlæg her: 

Vi har selvfølgelig vores egen vision som strækker sig mod stjernerne, men er ydmyge overfor opgaven og respekterer at processen vil tage tid. Vi vil bygge et bæredygtigt Gentofte Stars Elite, der vil samarbejde med U-afdelingen med talentudvikling og lokal CSR!

Et nyt hold (med 4-6 udlændinge, læs Gentofte) vil indebære at 17-18 danskere vil få chancen, hvoraf et antal af disse vil få en betydende rolle på holdet og ikke ”bare” være med i truppen. Også et vigtigt parameter i debatten. Selvfølgelig vil 1-2 færre udlændinge rykke i hierarkiet på et hold, men der vil fortsat være 6 topspillere som man skal forbi, for at få plads i de afgørende situationer, lyder det fra Gentofte Stars

Klubben kommer i det lange indlæg også kommer forbi, hvor svært det er at være talent i dansk ishockey i disse år.

Det er umådeligt svært at være talent i dansk ishockey i dag – og endnu sværere, hvis du ikke er i en elitetrup, hvor daglige træningstider som regel er bedre. Kampe i Metalligaen kræver jo somme tider en tirsdagstur på 6 timer t/r i bus, hvilket er hårdt med uddannelse og/eller job.

Får du så kun 0-4 min. spilletid om tirsdagen er 1. divisionskampen, onsdag, pludseligt din vigtigste udviklingsmulighed. Det er så kl. 20.30 på udebane, med 4 timers søvn om natten, og er så hjemme kl. 23.30 (på Sjælland), hvor du så skal spise/lave lektier. Kraftcentertræningen torsdag morgen, kl. 08.00 på is, bliver ikke af højeste kvalitet.

DIU siger det er op til klubberne og deres istidskoordinatorer at fastlægge kampe. En DIU-ansat kampkoordinator ville evt. være en hjælp til at håndhæve reglerne, som faktisk findes, om at kampe skal spilles i en vis termin – så belastningen i U-rækkerne faldt mere rytmisk.

Læs hele Gentoftes indlæg her: 

Desuden at denne skulle følge udstukne regler, som at kampe for visse aldersgrupper ikke måtte ligge for sent om aftenen. Ja, det vil nok indebære, at de yngre hold skulle træne mere i weekenden, da det jo visse gange er fordi der lige skal presses en U11/U13 træning ind i programmet inden de ældre juniorers kampe. De små kan jo ikke træne sent – det tager klubberne korrekt højde for.

Men konkurrencen i sporten (fra andre idrætsgrene og andre nationer) i dag gør, at vi skal finde nye veje til at FASTHOLDE og UDVIKLE vores talenter. Metalligaholdene kan vælge at samarbejde – og faktisk stolt konkurrere på den front – eller de kan blive ramt af et større problem end det at gå fra 8 til 6 udlændinge over en årrække.

Ud ad tangent, men ovenstående for at belyse/oplyse om problemstillingen i dansk ishockey. 

Tidligere nævnt savn af kompleksitet i debatten: Vi skal jo ikke bare proppe spillere ind i trupperne. De skal også udvikles.


Rungsted har måske yderligere tre mand klar i aften OPTAKT: Rungsted Seier Capital-Herlev Eagles