Metal Final4-semifinale 1

Odense Bulldogs – Herning Blue Fox 1-2 (0-0,1-0,0-1)(0-1)

God propaganda for dansk ishockey vi blev budt i aftenens første semifinale i Sparekassen Danmark Isarena, hvor Phil Marinaccio blev matchvinder med 2:07 tilbage af overtiden. Forud var gået en fantastisk ishockeykamp, der altså først skulle finde sin afgørelse efter næsten 63 minutters ishockey. Stor jubel i Herning lejren, hvor spillerne fortjent blev hyldet af deres fans efter kampen, hvor der blev hamret på glasset, og jublet sammen.

Det blev en herlig intens åbning vi fik på årets Final 4, da de fynske hunde og de midtjyske ræve krydsede klinger i den nordjyske hovedstad. Sikke en fight der blev lagt for dagen i begge lejre, og der blev givet og taget af et godt hjerte. Akkurat som det skal være i den slags kampe, hvor det er alt eller intet.

Vi fik ingen mål i de første 20 minutter, men det var bestemt ikke kedeligt at være vidne til. Herning startede bedst, og fik lagt et godt pres ned mod Lekkas i buret. Uden dog at blive rigtig farlige, men de fik vist, at de var klar fra start.

Odense begyndte at røre på sig efter fire minutter, og en udvisning til rævenes Lukas Bang, fik rykket spillet op i den anden ende. Det var ikke særlig kønt det powerplay der blev leveret fra fynboernes side, men Paul Thompson måtte alligevel notere sig en lille tilfredshed i, at man fik spillet i offensiv zone. Det til trods, så var både Morten Poulsen og Jonathan Racine, lige oppe og røre på sig med et par halve chancer, mens holdet var i undertal.

Det var også Lekkas der havde mest at se til i perioden, hvor han flere gange blev testet. Efter 10 minutter var Dzerins tæt på med en god styring, der desværre for Herning, røg over mål. Joachim Linnet og Lukas Lundvald havde også kvalificerede forsøg, hvor Lekkas viste den klasse vi har set ham i Metal Ligaen indtil videre.

Carruth blev ikke testet i samme grad som kollegaen fra Odense, men et lumsk skud fra Hardason, ramte amerikaneren i brystet, og sprang ud i spil igen. Her kunne der med lidt mere skarphed fra Odenses side, have været skabt en større mulighed.

Med fire minutter igen var der jubel blandt de medrejsende Herning supportere. Kaptajn Poulsen sendte et skud på stolpen, og pucken dansede langs linjen. En ivrig Marinaccio ville hen og skubbe den det sidste stykke over stregen, men fik i stedet overbalance, og i sin iver, væltede han målet. Dommerne tjekkede situationen på video for en sikkerheds skyld, men deres førstehåndsopfattelse var rigtig. Stadig 0-0 i Aalborg.

Mod slutningen af perioden tog Kristian Jensen en udvisning, og den tog Herning med sig ind i anden periode. Den fik de ikke slået kapital af, om end det var tæt på, da evigt farlige Mathias From sendte et missil mod mål. Den blev rettet af og prellede af på stolpen.

Vi fik desværre også en skade efter otte minutter, da Tristan Pomerleau røg skævt ind i banden. Han blev tilset af en læge, og blev hjulpet fra isen og i omklædningsrummet. Oliver True måtte i samme sekvens sætte sig til rette i straffeboksen, og her fik Brett Perlini en kæmpe chance i det efterfølgende powerplay. Fri i slottet bankede han dog pucken over mål, til stor frustration for ikke mindst ham selv.

Store Mathias Bau virkede måske en smule overtændt. Han tog i hvert fald periodens tre sidste udvisninger. I den første havde Radim Piroutek en stor mulighed, hvor han dog ikke fik rigtig ram på skiven, da den lå foran ham, tæt på målet.

Med to minutter igen var Bau på pletten igen på den forkerte måde, og denne gang skulle der video til, for at konkludere at den store Herning forward skulle afsone to plus to minutter i straffeboksen. Her var der hurtig eksekvering fra fynboernes side, da Kristian Jensen 28 sekunder efter udvisningen, blev første målscorer i årets Final4. Igen en puck der blev sendt ind tæt ved målet, og Kristian Jensen kunne sende skiven ind bag Carruth, til stor glæde for den flotte koloni af fremmødte Odense fans.

Bau skulle fortsat afsone, og Odense kunne bygge op på ny. Det blev dog ikke til yderligere scoringer i perioden, men der var stadig 50 sekunder tilbage af udvisningen, da tredje periode blev sat i gang. En styring af Ehlers, i maven på Carruth, var det eneste fynboerne kom frem til i den resterende del.

Kort efter var det så selvsamme Ehlers der måtte en tur i straffeboksen, da han lavede en forseelse på Mathias Bau, da han var vendt retur til isen. Intenst som bare pokker i Aalborg i denne tidlige match.

Herning stillede et flot powerplay op, men Odense spillerne smed sig ned i hver eneste afslutning, og krigede som gale de to minutter ihjel. Men det kostede kræfter, og Herning blev ved med at køre på, og afslutte så snart chancen bød sig.

Med 13 minutter igen gav det pote, da Mathias Bau brugte sin energi på den rigtige måde. Han drev pucken frem, snød et par mand, og fik leveret en kvalificeret afslutning, som Lekkas fik parreret. Returen var Mads Christensen over, og så kunne han sende pucken ind i netmaskerne til 1-1. Ganske fortjent udligning, og akkurat ligeså spændende som forudsagt inden opgøret.

Ikke længe efter udligningen var Sebastian Ehlers på spil i den anden ende. Afslutningen fra hans stav voldte Carruth problemer, men fynboernes fans måtte nøjes med et højlydt suk, alt i mens trommerne spillede på livet løs. Aldeles flot stemning i Sparekassen Danmark Isarena af begge klubbers fans.

Odense spillerne virkede en smule trætte mod slutningen af opgøret, og der blev taget flere dumme beslutninger. Mathias Mølgaard tog en unødvendig udvisning med godt ni minutter tilbage, og det gav et Herning hold endnu mere momentum, end de havde i forvejen. Her ramte de blandt andet overliggeren, og havde virkelig fat i den lange ende, uden at noget som helst overhovedet var afgjort.

De pressede stadig godt på midtjyderne, alt i mens Odense kun sporadisk kom på besøg i Herning enden. Lekkas var en levende mur i fynboernes mål, og tjente virkelig sin løn i aften. Om han får overarbejdstillæg skal være usagt, men der skulle i hvert fald overtid til at få afgjort tingene i den første semifinale.

Han sprællede i hvert fald forgæves, for Herning kunne små tre minutter inde i overtiden afgøre tingene til deres fordel. Phil Marinaccio blev matchvinder, og sendte Herning i Metal Final4 finalen for andet år i træk.