Rungsted mister angriberen, der skal forsøge at spille sig ind på splinternyt AHL-hold

Jonas Røndbjerg skal på eventyr. Til Paradise, Nevada, hvor han skal forsøge at spille sig til en plads i AHL hos Henderson Silver Knights. Dermed blev det kun til en kort omgang Metal Liga for forwarden, der er blevet kaldt over Atlanten til camp frem mod AHL-starten i begyndelsen af februar.

Det skriver Rungsted Seier Capital på sin hjemmeside, hvor det lyder som følger:

Med opstarten af NHL, har Vegas Golden Knights valgt at kalde Jonas til USA, for i første omgang at blive en del af Henderson Silver Knights, der er Vegas Golden Knights AHL hold.

Selvom det blev et kort besøg, var vi glade for at have Jonas som en del af Rungsted Seier Capital holdet, og vi håber at Jonas får succes i det nordamerikanske.

I alt nåede Jonas Røndbjerg fem kampe i Rungsted Seier Capital trøjen, hvor det blev til to assister. 


OPTAKT: Rungsted Seier Capital-Herning Blue Fox UGENS HOLD PÅ METALLIGAEN.DK: Se hvem der er kommet med