Endelig comeback efter en svær øjenskade for den rutinerede back

Kasper Jensen er klar til at spille ishockey for Rødovre Mighty Bulls.

Den tidligere landsholdsback gør comeback for barndomsklubben i morgen i det vigtige opgør mod Odense, og Jensens comeback kommer på et perfekt tidspunkt lige før U20-VM, hvor Rødovre kan risikere at være langt, langt nede på antallet af backer. 

Det skriver BT. 

- Det var været en meget lang tid. Når det drejer sig om synet, er man jo altid nervøs. Men jeg har hele tiden troet på det,« siger han. Jeg har kun været på isen i en uge med fuldt udstyr, så det kommer nok ikke til at se kønt ud. Der er rust, der skal bankes af. Men jeg glæder mig til at være en del af holdet igen. Det har jeg savnet, siger han til avisen. 

Kasper Jensen udgik af en træningskamp 15. august mod SønderjyskE, og det viste sig, at han havde en nethindeløsning, der faktisk truede hele hans ishockeykarriere. 

En skade, som formentlig stammer fra en stav, han fik under øjet for tre år siden, og som gav ham en flænge i bunden af øjet.

- Jeg har været igennem to operationer, den sidste i midten af oktober, og alt er gået efter planen, siger han til BT. 


OPTAKT: Rungsted Seier Capital-Herning Blue Fox CONTINENTAL CUP-FINALE SPILLES I VOJENS