For første gang nogensinde skal en finaleserie i en europæisk klubturnering spilles på dansk is

Det bliver en stor begyndelse på det nye år for SønderjyskE, der har fået æren af værtskabet for den kommende Continental Cup-finalserie, der spilles i dagene 10.-12. januar.

Kampene spilles nemlig i Frøs Arena i Vojens, hvor SønderjyskE, Nottingham Panthers (Storbritannien), Neman Grodno (Hviderusland) og polske Cracovia Krakow skal spille om det næststørste europæiske klubtrofæ i IIHF-regi efter Champions Hockey League.

Det bekræfter Metal Liga-chef Kim Pedersen, der netop i dag har modtaget den for dansk ishockey glædelige besked fra IIHF.

Det internationale forbund har ligeledes netop leveret nyheden på sin Twitter-profil. 

- SønderjyskE leverede et fremragende arrangement i forbindelse med semifinalerunden i november, og man bliver belønnet for et godt stykke arbejde. Det har IIHF gjort ved at tildele SønderjyskE finaleserien. DIU glæder sig til at komme på besøg i Vojens igen og støtte op omkring finaleserien. 

En billet til den kommende sæsons Champions Hockey League er noget af det, der er på spil i Vojens, hvor vinderen kvalificerer til næste sæsons CHL-udgave, om end IIHF "rutter lidt" med reglerne. I sidste sæson vandt Arlan Kokshetau fra Kazakhstan turneringen, men fik ikke lov at spille CHL fordi klubben ganske enkelt geografisk var for "langt væk". 

I stedet fik Belfast Giants billetten, og vinder SønderjyskE, kan vi altså i teorien komme til at se to danske hold i næste sæsons Champions Hockey League - hvis sønderjyderne ikke også bliver dansk mester. 

Men alt det er fremtidsmusik. I første omgang kan de sønderjyske - og måske også tilrejsende fans fra andre danske klubber - glæde sig over en stor europæisk weekend, hvor i hvert fald fansene fra Nottingham kommer til at fylde godt op i Frøs Arena.

Til semifinaleturneringen var der vel et sted mellem 200 og 300 britiske fans på lægterne. Klubbens General Manager Gary Moran vurderede umiddelbart efter den sidste kamp, at det antal ville blive fordoblet, hvis Panthers skulle en tur til Vojens igen. 

Og det skal den britiske storklub altså sammen med Grodno


Kasper Jensen comeback-klar for Rødovre i morgen Siden vi alle holder af: Eliteprospects fylder 20 år i dag