Kyle Wharton er ikke en del af Mario Simionis trup i den kommende sæson.

Efter godt halvanden sæson i SønderjyskE står det fast, at den lange back Kyle Wharton forlader klubben.

Det siger sportschef Kim Lykkeskov til Der Nordschleswiger i dag.

Wharton kom til SønderjyskE i slutningen af 2017/18-sæsonen og har siden leveret en bundsolid indsats som defensiv back. Hans seneste sæson var dog plaget af skader. Wharton har tidligere været i Esbjerg Energy og har to danske sølvmedaljer på sit cv.

– Kyle Wharton har leveret et godt stykke arbejde hos os, men vi har besluttet os for at prøve noget nyt i forsvaret, siger Kim Lykkeskov til avisen. 

Wharton har et hav af ligaer bag sig i sin karriere, og det skal blive spændende at se, om den solide mand fortsætter karrieren ude i Europa, eller om kroppen er ved at sige stop for den stærke back. 


Rasmus Nielsen vender tilbage til Herning White Hawks holder spændende pressemøde i slutningen af næste uge