Sebastian Ehlers-scoring var nok for Bulldogs i topkampen mod Aalborg

Odense Bulldogs-Aalborg Pirates 1-0 (1-0,0-0,0-0)

Det var lagt op til et sandt mandagsbrag, da Metal Ligaens nummer et og tre mødtes i Spar Nord Arena. Efter en tæt og taktisk kamp, var det Odense Bulldogs som kunne forlade isen med en sejr på 1-0. Sejren skyldtes ikke mindst en stor kamp af Stefanos Lekkas, som især i første periode leverede flere mirakuløse redninger.

Første periode var en tempofyldt og underholdende periode, hvor begge hold formåede at skabe et hav af chancer. Begge målmænd måtte lave flere store redninger undervejs, og det var tydeligt det var to hold med masser af selvtillid, der mødets i Spar Nord Arena.

De fynske værter fik kampens første store chancer, da både Westin Michaud og Mathias Mølgaard i flere omgange kom først på en retur, men George Sørensen var på plads i begge situationer. Det samme var han efter seks minutter, da Mikkel Højbjerg og Brayden Low tabte pucken, hvilket gav Rasmus Simonsen en friløber, som Sørensen flot fik reddet.

Situationen kostede en udvisning til Lasse Bo Knudsen, og efter et par store chancer til Igor Merezhko, lykkedes det endelig fynboerne at passere George Sørensen med ni sekunder tilbage af udvisningen. En retur efter en styring fra Radim Piroutek endte på bladet af Sebastian Ehlers, som uden tøven sendte pucken op i nettaget til en fuldt fortjent fynsk føring.’

Målet vækkede Aalborg, som satte sig gevaldigt på resten af perioden. De dominerede i alle facetter af spillet, og allerede få sekunder efter Odenses føringsmål var Jeppe Jul Korsgaard tæt på at bringe balance i regnskabet. Tæt under mål fik han fat i pucken, men kampens helt store spiller, Stefanos Lekkas, fik afværget Korsgaards mulighed.

Resten af perioden var et sandt skydetelt mod Lekkas, som dog holdt stand i resten af perioden, trods gigantiske chancer til gæsterne i både 5 mod 5 og i undertal.

Tættest på kom Kirill Kabanov få sekunder før pausen, da han stort set i målfeltet modtog en smuk aflevering. Med frit mål brude han have scoret, men Kabanov missede sin afslutning og dermed kunne Odense på forunderlig vis gå til pause med en føring på 1-0.

Anden periode blev langt mere taktisk, hvilket resulterede i at begge hold formåede at lukke godt ned for de mange chancer. Odenses defensiv var langt bedre organiseret foran Stefanos Lekkas, og trods forsat overtag i puckbesiddelse hos gæsterne, så var det meget sparsommeligt med chancer.

Ian Edmondson var dog tæt på at udligne godt halvvejs inde i opgøret efter flot forarbejde af Trever Gooch.

Helt inde i målfeltet mål stod den canadiske back pludselig umarkeret, og kom til to afslutninger, men for hvem ved hvilken gang i kampe, agerede Lekkas redningsmand for Odense Bulldogs.

Aalborg havde et hav af chancer i powerplay i anden periode, men formåede aldrig rigtig at blive farlige.

Den nordjyske ineffektivitet i powerplay var hjemmeholdet meget tæt på at straffet med blot tre minutter igen af anden periode, da Sebastian Ehlers i powerplay sendte en puck på tværs til Gunars Skvorcovs, som promote sendte et skud mod mål.

Afslutningen ramte til stor lettelse hos de nordjyske gæster stolpen, og kunne gå ind til tredje periode bagud med blot 1-0.

Gæsterne var tvunget fremad i tredje periode, hvilket var tæt på at koste dyrt i starten, da Odense efter blot to minutter var tæt på at bringe sig foran. Gunars Skvorcovs drev i flere omgang gæk med Aalborg defensiven, men en stor redning med skulderen af George Sørensen forhindrede Sebastian Ehlers i at blive dobbelt målscorer.

Herfra blev den en lidt rodet kamp, hvor Odense Bulldogs formåede at holde Aalborg fra chancer indtil godt tre minutter før tid, hvor Ian Edmondson var tæt på at finde udligningen efter en flot tværpasning, men Stefanos Lekkas var endnu engang på plads.’

Dette blev startskuddet på et større nordjysk pres, hvor de satsede det hele med en ekstra markspiller i de døende minutter, men trods en stor chance til Trevor Gooch, formåede Aalborg Pirates ikke at passere Stefanos Lekkas. Dermed kunne Odense fejre en hårdt tilkæmpet sejr, som bringer dem helt med i kampen om førstepladsen i Metal Ligaen.


Herning fik stor revanche i Rødovre SE DIN FAVORITSPILLER TIL LANDSKAMP I RØDOVRE på lørdag