Hernings nederlag betyder exit fra pokalturneringen

Et effektivt spillende Rungsted-hold tog her til aften brodden af Hernings Metal Final4-drømme.

Rungsteds 5-1-sejr på heden sendte nemlig Herning definitivt ud af top fire efter 16 spillerunder på fredag, og nu er det enten Frederikshavn eller SønderjyskE, der kommer med på den fjerde billet.

Sønderjyderne holdt håbet i live med en sejr på 3-2 i Rødovre i aften, og det betyder, at SønderjyskE fredag aften skal have mindst et point mod formstærke Esbjerg, hvis det skal blive SønderjyskE, der skal med i det fine selskab.

En Esbjerg-sejr i ordinær spilletid sender isolerede Frederikshavn med til finalerunden i januar, og det vil med sikkerhed være et frisk plaster på såret over kun at hænge med træning i en hel måned. 

Pudsigt nok var det også Frederikshavn og SønderjyskE, der i sidste sæson kæmpede til det sidste om plads fire i Metal Final4. Dengang i en direkte duel, nu altså på afstand. 

Spændende aften i vente i Vojens på fredag. 


SønderjyskE fightede smal sejr hjem i Rødovre DEBUT I AFTEN: MARCUS ALMQUIST ind i Rødovres tredjekæde