SønderjysKE's sejr over Herlev Eagles afgjorde sagerne

I går sikrede Frederikshavn White Hawks sig den første plads i Metal Final4, mens Herning og Aalborg stort set var på sidste trappetrin til slutspillet om pokaltitlen i dansk ishockey. 

SønderjyskE kunne i dag sikre sig adgang med en sejr over Herlev, og hvis SønderjyskE tog tre point, ville det samtidig betyde en adgangsbillet til både Aalborg og Herning.

Og det skete.

SønderjyskE vandt som bekendt 3-1 over Herlev og dermed er de fire hold klar Metal Final4.

SønderjyskE som forsvarende mestre, Aalborg som semifinalist i fjor, mens Herning og Frederikshavn (Metal Final4-vinder i 2019/20) afløser Rungsted Seier Capital og Esbjerg Energy som de to øvrige deltagere.

Metal Final4 spilles 18.-19. februar og der er altså mulighed for klubberne for at byde ind som arrangør. Herning arrangerede turneringen i 2017/18-sæsonen, mens Aalborg har været været de seneste tre sæsoner. Pudsigt nok har Aalborg kun vundet Metal Final4 det ene år, hvor Pirates-mandskabet var på udebane. 

Rungsted, Frederikshavn og senest SønderjyskE har hjemført trofæet i Gigantium Isarena. 


3-1 for anden gang i træk - SønderjyskE klar til Metal Final4 OPTAKT: Rungsted Seier Capital-Odense Bulldogs