Herlev-backen har fået kontrakt i den tredjebedste række Suomi-Sarja

Mikkel Persson har ført en noget omtumlet tilværelse, siden han for to år siden vendte hjem til dansk ishockey for at spille for Rungsted efter et ophold i Finland.

Persson begyndte "i uheld" og pådrog sig en knæskade, som prægede hele hans første sæson i Rungsted. Han fik tre kampe sidst på sæsonen og fortsatte i Rungsted i 2020/21-sæsonen, hvor han blev til overs og skiftede til Herlev, hvor han opnåede 24 kampe.

Mikkel Persson skifter nu tilbage til Finland, hvor han i den kommende sæson skal spille i den tredjebedste række, Suomi-Sarja. Den er landsdækkende og tæller 14 mandskaber.

Persson spiller i næste sæson for klubben JHT, der holder til i byen Kalajoki, som tæller omkring lige over 12.000 indbyggere. Byens ishockeyhal tæller lige over 1700 tilskuerpladser. 

- Mikkel er en back med stort potentiale, der læser spillet godt og har store spidskompetencer. Jeg er sikker på, at han bliver en af de bedste backer i den her liga. Defensivt er han stærk, men hans største styrke er hans åbning af angreb og hans evne til at bakke angriberne op, lyder det gode skudsmål fra træner Jesper Jalonen. 

Mikkel Persson har tidligere spillet 88 kampe og lavet 43 point i den finske U20-Liga, hvor han befandt sig i klubben Jukurit i byen Mikkeli. 


Seks sejre, nul nederlag: Holder Mads Søgaard skansen sæsonen ud? RASMUS ANDERSSON FORLÆNGER med Rungsted