Aalborgs tidligere goalgetter foretrækker topholdet i Allsvenskan

Der var måske håb rundt omkring hos de danske ishockeyfans, da det kom frem, at Olle Liss var fri på markedet efter sin exit fra EBEL-klubben Dornbirner EC. Liss tog en uges tid om at finde sin nye klub, men da han gjorde, ramte han ikke nogen dansk klub. Det var måske forventet, eftersom Liss formentlig var blevet for dyr for danske klubber.

Han bliver dog holdkammerat med en dansker - om ikke andet. Oliver Larsen er nemlig back hos Allsvenskan-topholdet Björklöven, der spiller i den nordsvenske by Umeå. Her fortsætter Olle Liss karrieren. 

- En udpræget forward, der kommer til "spidse" vores angreb, siger Björklövens sportschef Per Kenttä, der i sidste sæson stod bag IK Oskarshamns sensationelle oprykning til SHL.

Måske kan skiftet få Olle Liss til at blomstre igen efter en længere nedtur, der altså kulminerede negativt med en lidt småskidt periode i Østrig. 


VIDEO: Højdepunkter fra Rungsted-Odense TV2 SPORT har lagt programmet for januar