Kampstart 15:00 i Spar Nord Arena

Herlev Eagles har mulighed for en hurtig revanche i eftermiddag, når det gælder en gentagelse af sidste søndags opgør mod SønderjyskE.

Gæsterne vandt for en uge siden med 4-2 mod et Herlev-hold, der leverede under niveau, mens sejren var begyndelsen på en god uge for sønderjyderne, der fulgte op med 6-2 over Frederikshavn tirsdag aften. 

Så det er et SønderjyskE-hold med hovederne oppe, der kommer til Herlev i eftermiddag, for tredje periode tirsdag aften - 4-0 over Frederikshavn - var noget af det bedste, SønderjyskE havde leveret i sæsonen hidtil, og det stadig uden en række nøglespillere fra stamformationen.

Det samme manglede Herlev mod Rungsted fredag aften, hvor topholdet blev trukket ud i overtiden efter stærk Eagles-moral i slutfasen og en gennemgående solid præstation. Kæden med Asperup, Jonsson og Thörnberg fortsatte med at imponere, og det er en enhed, som Mario Simioni formentlig har set på video i løbet af de sidste dage, hvis han har gjort sit hjemmearbejde.

Det forventer vi: Det ligner en kamp, der bliver tæt til det sidste mellem to hold, der gerne vil spille tæt og slå til på omstillinger. Tendensen viser de seneste sæsoner, at hjemmeholdet har problemer, når de to hold mødes. Derfor giver vi et lille favoritstempel til SønderjyskE.

Historikken: SønderjyskE har vundet to gange i Herlev i denne sæson - en gang i overtid og en gang i ordinær. Omvendt har Herlev gjort nøjagtig det samme i Vojens.

Statistikken: Herlev byttede Mattias Åkesson ud med Jesper Thörnberg. Førstnævnte lavede 11 point i 24 kampe, mens Thörnberg nu har lavet 10 point i 5 kampe. En anden svensker, Emil Bejmo, har på rekordtid arbejdet sig ind som nøglespiller hos SønderjyskE og spillede næsten 22 minutter mod Frederikshavn senest.

Hold øje med: Storkamp af Mike Little tirsdag aften mod Frederikshavn, hvor han var her, der og allevegne. Kig også efter Herlevs spilfordeler Jonsson i førstekæden, der virkelig strør om sig med gode pasninger. 

Skader/karantæner: Max Vilstrup, Joonas Riekkinen, Alexander Edström og Joachim Linnet var ikke med fredag aften i Herlev, mens SønderjyskE mod Frederikshavn stadig var uden Matt Prapavessis, Victor Rollin Carlsson og Daniel Nielsen, Anders Førster og William Boysen. 


DALE MITCHELL STOPPER KARRIEREN efter denne sæson STREAM: Herlev Eagles-SønderjyskE