Kampstart 15:00 i Kvik Hockey Arena

Herning Blue Fox kom forrygende fra start fredag aften.

De forsvarende mestre vandt stensikkert 7-1 over Esbjerg Energy, og det var nærmest en genudsendelse fra sidste sæson. 

Blue Fox smadrede igennem med fire kæder og var effektive i alle regi af spillet.

Både Anton Linde og Phillip Schultz fik en fin officiel debut for Blue Fox, og nu skal den nye danske duo for første spille med en anden klub end Esbjerg, som Blue Fox mødte i de eneste to testkampe op til sæsonen.

Det gælder Rungsted Seier Capital, der igen gerne vil være et hold, der spiller fremad og underholdende. 

Det var noget af det, Marcus Olsson pointerede i sine interviews på Media Day i løbet af den her uge. 

Noget af det, han også blev spurgt om, var hvordan Rungsted nu skal undvære superbacken Morten Jensen, der er skiftet til Belfast. 

Måske Tim Daly er manden, der sørger for den offensive del af backspillet hos Rungsted.

Det forventer vi: Den bliver svær for Rungsted mod et veloplagt Herning-mandskab, men omvendt har gæsterne intet at tabe i dag, hvor hjemmeholdet må være storfavorit. Vi tror på en underholdende affære i Herning i dag. 

Hold øje med: Kevin O'Neil lavede et mål og tre point sammen med Mathias Bau og Morten Poulsen. Fortsætter amerikaneren i dag? Hos Rungsted har man sin nye anfører Fliips Buncis som en solid og stabile aktør- 

Skader/karantæner: Herning stillede med fuldt hold fredag aften, Rungsted har en tvivlsom mand i Bryce Kindopp, men mon ikke han har sine papirer i orden før premieren.

Kommentator Michael Damsted. 


KAMPEN KORT: Stærke Rungsted måtte strække våben i Herning OPTAKT: Frederikshavn WH-Sønderjyske