Kampstart 20:00 i Sparekassen Danmark Isarena

Festlig fredag i går i Aalborg, masser af drama i vente lørdag. 

Der er både veteranhockey, Conference Challenge og kvindernes pokalfinale som forretter til hovedmenuen: En gentagelse af sidste sæsons Metal Cup-finale mellem Aalborg Pirates og Herning Blue Fox. 

Det var et kæmpe drama i fjor, som først blev afgjort i den absolutte slutfase med Mathias Bau nærmest som en enmandshær mod Aalborg og 5000 tilskuere. 

Det skal nok blive en lige så stort drama denne lørdag aften.

Aalborg og Herning har spillet uhyre tætte kampe gennem hele Metal Ligaens grundspil og det er svært at argumentere for, at det bliver anderledes i aften. 

Vi har to yderst homogene mandskaber, der begge har store, store individualister, der kan afgøre kampe. 

Vi så det i går med Phil Marinaccio og Anders Koch, der med flotte individuelle præstationer brød mønstre og satte afgørende scoringer. 

Vi har også to mandskaber, der kan lukke af bagude, hvilket vi har set i løbet af de indbyrdes kampe i grundserien, der har været aldeles målfattige. Senest er det blevet 3-0 og 1-0 til Aalborg Pirates, men forinden havde Herning altså vundet tre indbyrdes kampe på stramt, disciplineret spil med 3-1, 4-2 og 2-0. 

Så med 16 mål i fem indbyrdes taler meget for en målfattig kamp i aften.

Omvendt er der så mange dygtige spillere på begge hold, at det taler for stor, stor underholdning, som det var tilfældet i fjor.

Det forventer vi: Der er så stor respekt mellem de to mandskaber, at kampen nok åbner stille og roligt. Men Aalborg KAN IKKE lade være at spille offensivt, så kampen skal nok åbne sig, så det bliver Aalborgs offensiv mod Hernings omstillinger. 

Hold øje med: Mathias Bau fik en kamp mere under bæltet i går og på trods af et par dumheder spillede han en stor rolle i Hernings sejr. Han er en x-faktor, og det vil han også blive i aften. Aalborg Pirates hiver hele tiden nye offensive kræfter ind. Kan en Thomas Spelling dukke op i en finalekamp?

Skader/karantæner: Aalborg spillede semifinale uden Nikolai Nielsen, Herning uden Humaloja. Tristan Pomerleau udgik mod Odense, lignede ikke en mand, der kunne fortsætte efter den hårde medfart, han fik af Oliver True.

Statistikken: Herning jager den første titel siden 2015, hvor det blev til 2-1-sejr i pokalfinalen hos SønderjyskE. Aalborg står foran muligheden for den fjerde pokaltitel og er altså forsvarende mester. 

Historikken: Fem kampe mellem de to hold i sæsonens grundspil. Herning har ikke scoret i de seneste to kampe mod Aalborg, men vandt altså de første tre indbyrdes kampe i sæsonen. 


Aalborg klar til stor hockeyfest AALBORG FINALEKLAR: Besejrede et udisciplineret SønderjyskE mandskab