Kampstart 19:00 i Rødovre Centrum Arena

Rødovre kommer med form - og det gør gæsterne fra Frederikshavn sådan set også i aften, hvis man ser bort fra 1-6-lussingen søndag i Esbjerg. 

Scenen er Rødovre Centrum Arena, og hjemmeholdet kommer altså fra en kanonuge med sejre hjemme over Herlev og i Odense. Det har sendt Mighty Bulls tilbage i den forreste del af tabellen, og en sejr i aften vil bringe hjemmeholdet tættere på en god Metal Final4-mulighed.

Ingen tvivl om, at deltagelsen i pokalturneringens afgørende fase vil være en fjer i hatten på træner Riku-Petteri Lehtonen, ligesom Rødovres spiller formentlig også sukker efter at ende i en semifinale i en af sæsonens to turneringer. Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, holdet fra Vestegnen har været så langt.

Gæsterne fra Frederikshavn kommer formentlig også til Rødovre med tanke på Metal Final4. Nordjyderne kan med en sejr i aften lægge stor afstand til de øvrige mandskaber i toppen og alene det faktum bør være motivation for Frederikshavn, der selvfølgelig også kommer med en revanchekriger i maven efter nederlaget på 1-6 i søndags i Esbjerg.

Historikken: Tit og ofte jævnbyrdigt mellem de to mandskaber, og det var ingen undtagelse i det første indbyrdes opgør i denne sæson. Her vandt nordjyderne en tæt kamp med 1-0 på et mål af Thomas Søndergaard. Bliver det lige så "close" i aften?

Duellen: Tadeas Galansky lod noget uvant seks kasser gå ind i søndags, mens Matt O'Connor havde en storslået uge for Rødovre med blot to mål imod i to kampe. Spændende, hvilken målmand der kommer bedst ud af aftenens match. 

Skader/karantæner: Rødovre spillede sidste uge uden André Pison, mens Frederikshavn er uden den karantæneramte Kristian Jensen, ligesom Santeri Suistio er tvivlsom. Finnen udgik af fredagens kamp mod Esbjerg og var ikke med søndag. 

Statistikken: Aalborg Pirates har Metal Ligaens bedste defensiv pt, men lige efter følger Frederikshavn og Rødovre. Det kunne godt antyde en kamp uden mange mål. 

Det forventer vi: At Rødovre vil forsøge at overraske Frederikshavn ved at komme lynende hurtigt ud til kampen. Ellers bliver det en kamp på at få de omstillinger, som begge hold er så dygtige til at eksekvere. Se bare på to af de tre mål, som blev blandt "ugens tre bedste" i sidste uge.


OPTAKT: Esbjerg Energy-Herlev Eagles CHL: Rungsted flyver til Finland til betydningsløs kamp