Elias Ulander forstærker formentlig White Hawks i aften

Det blev 3-1 til Frederikshavn onsdag aften i Aalborg, hvor Pirates dog kunne glæde sig over at sidde på mange ting rent spillemæssigt - i hvert fald i den første del af kampen. 

Som altid blev der gået til vaflerne i derbyet i Nord, men dog uden at nogle af holdene gik ud over den sunde fornuft, som det sommetider har været tilfældet her omkring sæsonstart, når de to holds folk har skullet sætte sig i respekt. 

Rytmen mangler - naturligvis - stadig på nuværende tidspunkt af sæsonen, hvilket Christopher Frederiksen også sagde til Nordjyske efter kampen i Gigantium Isarena.

- Det er dejligt at komme i gang, men der er ikke så meget at sige endnu. Begge hold mangler en del spillere, men vi glæder os til at spille hjemme på fredag, sagde han om revancheopgøret, der spilles kl. 19.00 og livestreames på nordjyske.dk.

Aalborg kan håbe på, at der tikker flere arbejdstilladelser ind før kampen, for tre nordamerikanere (Morin, Edmondson og Anderson) sad ude af den årsag. 

Frederikshavn lod Tadeas Galansky og Eemeli Räsänen sidde over, mens Elias Ulander endnu ikke var ankommet til truppen. Der er også potentielle forstærkninger på vej ind til White Hawks. 

Der er faceoff klokken 19 i Nordjyske Bank Arena. 


Klassiske rivaler tester hinanden i Frøs Arena Forstærket Odense-mandskab klar til sæsonens anden test