Amerikaneren er stadig i karantæne efter ankomsten til Danmark

 

Mitch Callahan er landet i Rødovre. 

Men der er stadig et godt stykke vej til, at den amerikanske forward kan debutere for Mighty Bulls. For øjeblikket er han midt i en syv dages-karantæne efter ankomsten til Danmark, fortæller Rødovre-sportschef Jørgen Illemann. 

- Desværre er det nok ikke lige om hjørnet med hans debut. Først karantænen og derefter kommer vi til at vente på arbejdstilladelsen. Så der går nok minimum 14 dage, før han kommer til at spille Metal Liga-hockey, siger Illemann. 

Rødovre skal ud i et ægte bunddrama i morgen i Odense, og her ville man gerne have forstærket sig på backlinjen, hvor Mighty Bulls lige nu er hårdt ramt på skaderne. Men der snublede man på målstregen i første omgang. 

- Vi var stort enige med et spændende emne, men det kiksede på grund af Corona og sprogproblemer. Vi arbejder hårdt på en ny mand ud fra vores økonomiske muligheder, siger Jørgen Illemann.  


OPTAKT: Herlev Eagles-Frederikshavn White Hawks Der er noget galt med Shuggs tommelfinger