Hjemmeholdet var bedst i de to sidste periode og sikrede sig sæsonens første hjemmesejr mod Herlev

Rungsted Seier Capital-Herlev Eagles 3-1 (1-0,0-0,2-1)

Det var vigtigt for Rungsted at sikre sig tre point i aften mod Herlev. Både i forhold til det "interne sjællandske forhold" og ikke mindst i tabellen, hvor Rungsted efter et par klare nederlag nu skubbede sig op i midten igen med aftenens sejr. 

Hjemmeholdet havde rykket rundt i kæderne til aftenens kamp og havde blandt andet sat Rasmus Andersson op sammen med Theo Keilin og Marc-Olivier Roy. Gæsterne havde både Isac Skedung og Lucas Carlsson med i line uppen og syntes dermed væsentligt forstærket i forhold til de første kampe i sæsonen. 

Rungsted fik ikke noget ud af et tidligt powerplay, og efter fem minutter havde Oliver True kampens første farlige forsøg efter en tværpasning. Heller ikke Herlevs første powerplay bragte noget, og kort efter, at det var afsluttet, scorede Filip Karlsson Rungsteds første mål på aftenen. 

Ingen gik til ham og han sendte et håndledsskud op bag landsmanden Zetterquist i Herlev-buret. 1-0 til Rungsted efter en lidt rodet første periode med et lille overtag til gæsterne. 

Midtperioden bød på et stort Rungsted-overtag og to powerplay-muligheder, men hjemmeholdet kunne ikke finde vej til netmaskerne. Derfor var kampen fuldstændig åben inden de sidste 20 minutter. 

Det blev spændende helt til det sidste. Rungsted havde en powerplay-mulighed som hjemmeholdet forspildte, men kort blev pucken lagt på mål og Marc-Olivier Roy styrede den i nettet til 2-0. Hjemmeholdet på sejrskurs.

Det blev spændende igen med små fem minutter tilbage, da Nicklas Heinerö sendte en pasning på tværs, der ramte Gustav Green og styrede udenom Grubaks rækkevidde. 2-1 til hjemmeholdet, der kunne glæde sig over, at Oliver True kort efter blev sendt ud for en slashing. 

Herlev overlevede og med 2:27 minutter blev gæsterne. Med 1:48 minutter igen tog Herlev Zetterquist, men kort efter tabte Oliver True pucken og Theo Keilin kunne slå den i det tomme net. Det blev afgørelsen på kampen og Rungsted tog dermed sin første hjemmesejr for sæsonen. 


Aalborg slog til i slutfasen og vandt 3-1 over Herning Blue Fox Esbjerg havde ikke de store problemer med Rødovre