Mario Simioni skal have ny assistenttræner i SønderjyskE, hvor Søren Nielsen siger farvel.

Det er et ganske udramatisk brud hos SønderjyskE, der siger farvel til Søren “Tiffi” Nielsen som assistenttræner for klubben efter indeværende sæson. 

Han ønsker ganske enkelt mere tid til familien, skriver klubbens hjemmeside, der meddeler følgende: 

– Det har været en fed sæson og meget lærerigt, og mit stop er helt udramatisk. Det handler kun om, at jeg vil have mere tid til familien, siger  Søren Nielsen.

Han vandt som spiller DM-guld i 2006 og bronze i både 2007 og 2008 med SønderjyskE. Fra tiden som ungdomstræner i VIK har han også flere guldmedaljer i samlingen.

– Jeg har stor respekt for, at Søren prioriterer hjemmefronten. Han skal have en stor tak for sin indsats for SønderjyskE, og jeg håber, at vi ser ham i hallen igen, siger sportschef Kim Lykkeskov.


Odense præsenterer nyt arenanavn i morgen CHL: 31 hold klar til Champions Hockey League