To af "de hjemvendte sønner" måtte udgå før tid af forskellige årsager

Rungsted og SønderjyskE tørnede sammen søndag eftermiddag i Vojens, og straks fra start viste Patrick Russell sin fysiske styrke i nærkampene mod sønderjyderne.

Russell, der endnu har sin første Metal Liga-scoring til gode, måtte desværre udgå relativt tidligt i kampen, for allerede i første periode forlod han isen og kom ikke tilbage igen.

Rungsteds assisterende træner Flemming Green forklarede til klubbens hjemmeside efter kampen:

- Bertram Jelert hoppede ind og spillede forward da Russell blev skadet. Han gjorde det rigtigt fint og hjalp holdet meget på den uvante plads, Hvad angår Russell fik han et vrid i sit knæ. Jeg ved ikke, hvor alvorligt det er, lød det fra Green.

Endnu tidligere end Russell måtte Mads Christensen udgå i Aalborg fredag aften. Det var en følge af den crosschecking, som Aalborg-backen Anton Schou måtte indkassere to spilledages karantæne for.

Forhåbentlig var det blot smældet og for en sikkerheds skyld, at Mads Christensen udgik. Tidligere i karrieren har han flere gange måttet holde længere pauser på grund af hovedskader og følgerne af hjernerystelser.


Anders Poulsen efter comeback: Det kræver lidt tålmodighed RETRO: Sebastian gav sin far en god idé