Kvik Hockey Arena lagde is til seniorlandsholdets anden træningskamp mod U25-landsholdet

For anden aften på stribe testede herrernes A-landshold sig mod det danske U25-landshold, og for anden aften på stribe blev det til sejr til "seniorerne", der vandt med 3-0 over de unge udfordrere.

Heinz Ehlers' mandskab satte den første scoring helt fremme efter 27:14 minutter, hvor Esbjergs Christian Wejse var på pletten. 

I kampen, der varede tre gange et kvarter, satte Morten Poulsen 2-0-målet, der blev assisteret af Matthias Asperup, inden 3-0-målet blev sat af Nicklas Jensen, der dermed scorede for anden aften på stribe.

Jensens scoring faldt i minuttallet 43:03 og dermed kom "førsteholdet" af sted med 4-1 og 3-0 i de to kampe.

Hele seancen gentages i den kommende uge, hvor de to landshold endnu engang mødes i Herning og i øvrigt kører samme program som i denne uge, hvor spillerne møder ind mandag og arbejder frem til onsdag/torsdag.

Også her spilles to interne træningskampe. 


MIKKEL HØJBJERG har været Rungsteds onde ånd i finaleholdenes grundseriekampe Ehlers om Hernings ansættelse af Tirkkonen: Et lille scoop