Ales Sovas klub sender den tjekkiske back til Fyn

Den tidligere Herning- og Frederikshavn-back Ales Sova bliver med stor sikkerhed en af de nye spillere, som Odense Bulldogs henter ind til den resterende del af sæsonen. Det skriver Sovas nuværende klub, LHK Jestrabi Prostejov, på sin Facebook-side, hvor man siger tak for indsatsen og held og lykke til Sova.

Ales Sova blev hentet til Herning af Petri Skriko i 2015/16-sæsonen og var med til at spille midtjyderne i finalen og fortsatte sæsonen derefter, inden han rykkede til Nordamerika for at spille ECHL.

I slutningen af sæsonen blev han hyret af Frederikshavn White Hawks, hvor han nåede at spille syv kampe, inden han røg til Anglet i Frankrig og derefter i 2019/20-sæsonen til Orli Znojmo i den tjekkiske liga. 

I denne sæson har han foreløbig spillet for LHK Jestrabi Prostejov i den næstbedste tjekkiske, hvor det er blevet til seks point i 10 kampe.

Nu ser det altså ud til, at Ales Sova lander i Odense. 


OLE NIELSEN ny administrerende direktør i Odense Bulldogs UGENS HOLD: Se hvem der er med lige her