Den amerikanske kaptajn fortsætter hos de lyseblå efter sommerferien

SønderjyskE Ishockey og Mike Little har forlænget kaptajnens kontrakt med yderligere to sæsoner, så den 34-årige amerikaner nu er på kontrakt frem til sommeren 2024.

Det skriver klubben på sine sociale medier og i en pressemeddelelse. 

Mike Little kom til SønderjyskE Ishockey i 2019, og med kontraktforlængelsen er den stærke back klar sin fjerde sæson i den lyseblå trøje efter sommerferien.

- Vi er meget glade for, at vi kan holde på Mike Little. Han har gennem tre sæsoner været en af topprofilerne både i SønderjyskE Ishockey og i Metal Ligaen. Han leverer altid på et meget højt niveau. Han er brølstærk i sit defensive spil, og han bidrager altid godt i offensiven, hvor han i gennemsnit har leveret over 25 point pr. sæson i SønderjyskE.

- Han er en kaptajn, der går forrest både på og uden for isen. Han er en ledertype og en vigtig del af vores hold og omklædningsrum, og vi er derfor meget begejstrede for, at han også vil være en del af holdet i de næste sæsoner, siger cheftræner Mario Simioni.

Mike Little ser frem til at vende tilbage til SønderjyskE efter sommerferien.

- Jeg glæder mig meget til at komme tilbage til SønderjyskE i næste sæson. Jeg har haft tre gode år i klubben og har virkelig nydt min tid med holdet. SønderjyskE er en stor organisation fra top til bund, og hvert medlem af organisationen gør det til et godt sted at komme på arbejde hver dag.

- Vi har de bedste fans i ligaen, uden tvivl. Det er en klub med en historie om at vinde, og vi har en fantastisk gruppe fyre på holdet. Jeg er sikker på, at vi alle er virkelig motiverede for at komme tilbage næste sæson og vinde mesterskabet, siger Mike Little.

DU KAN STADIG FÅ BILLET! Klar til hockeyfester i Rødovre og Odense Fredberg ramte plet i de to semifinaler. Hva’ nu?