Den livlige angriber er at finde i naboklubben efter sommerferien

Rødovre Mighty Bulls kan nu afsløre, at Victor Gade har skrevet en toårig aftale med Rødovre Mighty Bulls 

- Vi er glade for at Victor Gade ser muligheder for at fortsætte sin lovende udvikling i Rødovre. Vi har fuldt Victor tæt over de sidste tre år, og har set en forward som er stærk på pucken og med god fart, så han passer perfekt ind i vores spillestil, siger Rødovres cheftræner Olaf Eller.

- Samtidig arbejder Victor ekstremt hårdt for at blive bedre. Derfor tror vi at Victor kan hjælpe os og vi kan hjælpe ham på hans videre ishockeyudvikling, fortsætter han. 

Victor Gade fortæller selv følgende om sit valg om skifte til Rødovre:

- Jeg er utrolig glad for at kunne fortælle at jeg i næste sæson trækker Rødovretrøjen over hovedet. Jeg ser meget frem til at skulle være en del af det nye kapitel som RMB skal til at skrive. Jeg synes det nye projekt og hold virker ekstremt spændende, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med sæsonen, siger den unge angriber. 


Anton Als skifter: Ung back forstærker Rungsted Phillip Schultz fortsætter hos Esbjerg Energy i den kommende sæson