Redaktionen har valgt ugens A-kæde med følgende seks spillere

Målmand: George Sørensen (Aalborg): Selv om Pirates vandt med hele 6-1, blev der hos både Rungsted- og Aalborg-spillerne talt om, at George Sørensen var matchvinder. Han leverede 33 redninger, deraf tog han et hav af store Rungsted-chancer. Fortsætter med sit bundstabile målmandsspil og er en yderst vigtig brik for topholdet. 

Back: Daniel K. Nielsen (Herning): Stor uge for Herning, der vandt tre gange, scorede otte point og rundede andenpladsen i Metal Ligaen fredag aften. Daniel K. Nielsen en hjørnesten i defensiven i de to sejre over Esbjerg og Rødovre og leverede en fremragende kamp med tre assister og over 24 minutter i Frederikshavn søndag. 

Back: Mike Little (SønderjyskE): Havde +4 mod Rungsted tirsdag aften, hvor han ovenpå en jætteindsats i Continental Cup spillede over 26 minutter i SønderjyskE's udradering af de forsvarende mestre. Er for øjeblikket Metal Ligaens absolut bedste back, der rask væk noterer sig op omkring 25 minutter eller derover pr. kamp. Stærk både offensivt og defensivt. 

Forward: Sam Povorozniouk (Odense): Åbnede sin danske karriere med mål efter 57 sekunder i Rødovre. Spillede igen fremragende mod Frederikshavn fredag aften og scorede i Vojens i går, hvor han dog også optrådte noget hidsigt. Men stensikkert forstærkning til Odense og spørgsmålet er, om ikke Metal Liga-klubberne rundt allerede har bidt sig mærke i det lange navn. 

Forward: Justin Maylan (SønderjyskE): Har i den grad været en forstærkning hos SønderjyskE i de seneste uger. De lyseblå har siden Maylans debut vundet otte af ti kampe, og amerikaneren satte tre assister i Herlev fredag aften og igen leverede han fremragende hjemme mod Odense i går. 

Forward: Cam Brace (Herning): Fortsætter med at imponere i Herning. Tilskuerne kunne allerede se potentialet i Brace tidligt, men den hurtige mand tog noget tid om for alvor at komme. Nu er han eksploderet. Strålende leverancer i den forgangne uge, hvor han både scorede og leverede assister i alle tre kampe. 


Frederikshavn-back: Herning er svære at spille mod lige nu SønderjyskE-spillere kæmpede sig til to fridage