Redaktionen her på Metalligaen.dk sætter ugens hold som en A-kæde med de mest markante spillere i ugens kampe. Her er ”de seks udvalgte” baseret på ugens matcher.

Målmand: George Sørensen (Aalborg Pirates) Pletfri indsats i sejren i Herning fredag aften, hvor Aalborg leverede en regulær magtdemonstration med 4-0 i Herning. Har været stærkt kørende gennem hele sæsonen og står solidt bag den dygtige Pirates-defensiv. 

Back: Tim Davison (Aalborg Pirates) Davison dummer sig nu og da med nogle "blundere", som i den seneste kamp i Odense, hvor han serverede et mål til modstandere. Det holdt han sig fra i Herning fredag aften, hvor han spillede 20 gode minutter med +2 i plus/minus-kategorien til følge. 

Back: Joachim Holten Møller (Rungsted) Nok havde han ikke sin bedste tirsdag aften mod Herning, men spillede to solide kampe i weekenden, der kulminerede med et sjældent mål mod Odense, der samtidig endte med at blive matchvindermålet. Stærk weekend. 

Forward: Riley Bourbonnais (Odense): Undertegnede har været efter den lille forward, der har haft nogle dårlige udfald i løbet af sæsonen. Er blomstret markant efter trænerskiftet i Odense, og var med tre mål og tre assister medvirkende i seks af Odenses otte mål i ugen.

Forward: Dane Fox (Frederikshavn) Ofte hårdt kritiseret - både her på sitet og på de sociale medier. Fox er dog ved at finde ind i en konstant, stigende og stærk form, og han ramte en god kamp i fredags, hvor han var både toneangivende og målscorende for Frederikshavn. 

Forward: Teemu Virtala (Rødovre) De to finske brødre har ikke været så markante for Rødovre i denne sæson, men måske Virtala-gutterne ved at komme i form. Teemu Virtala var markant, da Rødovre slæbte 4-3-sejren hjem over Odense tirsdag. Mål, assist, 18 minutter og otte skud var hans facit. Vigtigt for Rødovre, at han kommer i gang. 


OPTAKT: Frederikshavn White Hawks-Rungsted Seier Capital DIU vil arbejde for at begrænse antallet af imports i Metal Ligaen