Bestyrelsen ser gerne, at man skærer ned på de udenlandske spillere i Metal Ligaen

Det er den evige debat.

Er der for mange eller for få udlændinge i Metal Ligaen? Lige nu er der en gentlemanaftale mellem Metal Liga-klubberne, der tilsiger, at klubberne højst må have otte imports pr. hold. 

Det antal vil Danmarks Ishockey Union gerne arbejde på at få begrænset. Det skriver DIU's bestyrelse i en statusopdatering. 

– Der skal gerne være plads til flere af vores unge spillere på højeste niveau, så vi vil meget gerne se på mulighederne for at reducere antallet af udenlandske spillere. Vi er helt klar over, at det er et emne, der vil afstedkomme masser af diskussion, så det bliver i samarbejde med og i respekt for Ligaforeningen og dens medlemmer, siger Henrik Bach Nielsen, formand for Danmarks Ishockey Union.

Udlændingeloftet blev midt i 90'erne sat op fra to til fem og nogle år senere blev der givet frit spil.

Der var enkelte klubber, der endte langt oppe over 10 udlændinge, og derfor er man endt på det nuværende kompromis, der tilsiger, at klubberne højst må have otte udlændinge i truppen. Altså må man heller ikke have udlændinge "siddende". 

Spændende, hvordan klubberne forholder sig til DIU's hensigtserklæring. 


UGENS HOLD PÅ METALLIGAEN.DK - se hvem der er med VIDEO: Højdepunkter fra Rungsted-Odense