Metal Ligaen er i bunden i den europæiske rangering

Metal Ligaen er for øjeblikket på en delt sidsteplads i Champions Hockey Leagues rangering over de 13 europæiske ligaer, der for øjeblikket har adgang til at deltage i den største europæiske turnering for klubhold.

Godt nok tog Rungsted altså en flot sejr over de finske mestre fra HPK Hämeenlinna, men der har været et godt stykke mellem de danske sejre i løbet af de foreløbig seks CHL-sæsoner, der har være i gang.

Det betyder, at Metal Ligaen for øjeblikket er rangeret på linje med PHL, den polske liga, og lige under Norge, Slovakiet og Frankrig. Storbritannien er et nøk foran, mens Hviderusland i kraft af den succes Yunost Minsk har leveret.

Rangeringen er baseret på de fire seneste sæsoner – med den seneste sæson som den ”tungest” tællende.

Det er først oppe i top seks, der er flere pladser på spil, og umiddelbart gælder det jo for de nederste mandskaber at hente point mod klubberne fra top seks i den her rangering. På grund af seedningen mødes holdene fra de nederste ligaer yderst sjældent.

Sverige fører CHL-rangeringen foran Schweiz og Tyskland.

  • 1. Sverige 244 point
    2. Schweiz 231
    3. Tyskland 222
    4. Tjekkiet 210
    5. Finland 207
    6. Østrig 192
    7. Hviderusland 185
    8. Storbritannien 148
    9. Frankrig 144
    10. Slovakiet 144
    11. Norge 134
    12. Polen 133
    13. Danmark 133

Kristian Jensen skal for retten 15. november Hernings Astorp glædede sig over stærk moral