Daniel Madsen vil også være at finde i SønderjyskE-trøjen i den kommende sæson.

Flere forlængelser i Metal Ligaen og denne morgen i SønderjyskE, hvor Daniel Madsen gør sig klar til endnu en sæson. Han kom tilbage til barndomsklubben Vojens/SønderjyskE i sidste sæson, og han er altså nu klar til mere udvikling, skriver sønderjydernes hjemmeside.

– Han kom tilbage i sidste sæson og fik en fin rolle på holdet. Han var for det meste i fjerdekæden, men i slutspillet fik han også stor tillid fra træneren og blev sat ind i powerplay, og det ansvar tog han på sig, og det skal han tage med sig videre til næste sæson.

– Nu handler det om, at han skal blive mere stabil i sit spil over en hel sæson, for han har vist, at han både er en klog og dygtig spiller, og han kan blive endnu vigtigere for os, hvis han kan højne stabiliteten i sit spil, og det tror vi, at han kan, siger sportschef Kim Lykkeskov.

Daniel Madsen fortsætter i trøje nummer 46.


Jan Jensen bliver ny assistenttræner i SønderjyskE RETRO: Ren wild west: Dommer jaget ud af byen med 160 km/t