SønderjyskE-målmanden tilfreds med udviklingen i spillet i de seneste fem-seks kampe

Nicolaj Henriksen har på grund af Patrick Galbraiths skade været fast førstemand i SønderjyskE på det seneste. Og den lange målmand med fortid i Esbjerg synes at blive bedre og bedre – så skarp, at han formentlig er en reel konkurrent til Galbraith, når den normale førstemand vender tilbage.

Sejrene på 3-0 og 1-0 over Esbjerg var sæsonens foreløbige kulmination for Henriksen.

- Jeg kan ikke klage. Det er selvfølgelig noget specielt, at jeg holder nullet to gange mod Esbjerg, men når først jeg er på isen, tænker jeg ikke på, at det er Esbjerg, der er på anden side, lyder det fra Henriksen til Der Nordschleswiger.

- Det er fantastisk, som jeg er blevet taget imod i Vojens. Jeg får en opbakning, jeg kun kunne drømme om. Da vi spillede i Herning (SønderjyskE tabte 1-2 22. december) kunne vi også have taget point, men jeg glæder mig over, at det er gået fremad for os i de seneste fem-seks kampe, hvor vi virkelig har vist vores bedste ishockey, siger Henriksen til Der Nordschleswiger.


Simioni: Vigtigt med gode tredje perioder Skuffet Rødovre-direktør: Bøde koster muligheder for ekstra import