Angriberen vil forbedre sig i forhold til sidste sæson

Kort før sæsonstarten sidste år lykkedes det SønderjyskE Ishockey at hente Mads Eller til Vojens, og det samarbejde har forløbet så godt, at parterne nu er blevet enige om en forlængelse, så 25-årige Eller også er på kontrakt i 2021/22-sæsonen.
Det skriver SønderjyskE på sin Facebook-side, hvor Mads Eller præsenteres således: 
Direktør Klaus Rasmussen glæder sig over, at den hårdtarbejdende forward også er at finde i Frøs Arena i næste sæson.

- Vi vidste, hvad vi fik i Eller, da vi hentede ham sidste sommer, og han har leveret varen i Vojens i sin første sæson. Han er en rigtig arbejdsmand, der ikke er bange for at lave det hårde arbejde, og han tager sine tæsk inde foran mål, hvor det gør ondt.

- Han er en rigtig holdspiller, der altid sætter holdet over sig selv, og særligt i slutspillet viste han sig fra sin bedste side. Nu skal han fortsætte det gode arbejde, og vi glæder os til at se ham i aktion igen i Frøs Arena, siger Klaus Rasmussen.

Mads Eller ser frem til en ny sæson i SønderjyskE, hvor han håber, at det vil gå endnu bedre for ham selv og holdet.

- Jeg glæder mig til at tage en sæson til i SønderjyskE. Jeg var ikke tilfreds med min egen sæson, og jeg var heller ikke tilfreds med at ryge ud i semifinalen. Jeg glæder mig til at tage revanche til næste sæson, hvor jeg selvfølgelig også ser frem til, at der igen er tilskuere i Frøs Arena, siger Mads Eller.

Herlev Eagles "går svensk" i testkampene 40-ÅRIGE DANIEL NIELSEN forlænger endnu en sæson med Herning