De unge spillere fortsætter med at skifte til Odense. Denne gang er det Oliver Anker Christensen, der skifter fra Aalborg til Odense.

Odense fortsætter arbejdet med at sammensætte en ungt og sultent mandskab til den kommende sæson. Nyeste mand er Oliver Anker Christensen, der kommer ind fra Aalborg Pirates’ angrebslinje. 

Oliver Anker Christensen har hidtil kun spillet for Aalborg Pirates. 207 kampe er det blevet til for nordjyderne. 

– Mit skifte til Odense Bulldogs ser jeg som en stor mulighed for at kunne udvikle mig både endnu mere og hurtigere. Jeg ønsker at tage mere ansvar, og da Odense satser ungt, tror jeg meget på mulighederne for virkeligt at slå igennem i Metal Ligaen. Jeg ser frem til at blive en del af et stærkt og talentfuldt Bulldogs-hold, og jeg vil gøre mit til, at vi kommer til at kæmpe i playoff næste sæson, siger han.

Odenses chefcoach Pelle Svensson kalder Oliver Anker Christensen en dygtig og interessant spiller: 

Han har tydeligt givet udtryk for sin interesse for at ville til Odense Bulldogs. Hans ambition om mere spilletid og, han vil slås og kæmpe sig til en vigtig rolle i holdets hierarki. Oliver Anker er en angriber med stor speed og ærgerrighed, og signingen med ham er helt i tråd med vores strategi at hente og udvikle unge danske spillere til Metal Liga-niveau, siger den svenske træner, der håber på hård intern konkurrence om pladserne. 

– Vi har erkendt, at det ikke var tilfældet i sidste sæson, hvor konkurrencen ikke var nær så stor, og dermed havde det heller ikke større konsekvenser, hvis en spiller havde et formdyk. Større konkurrence giver større intensitet både i træninger og i kampe, hvilket er vigtigt for at holdet og spillerne kan udvikles optimalt. I den kommende sæson kommer vi helt enkelt til at stille større krav til vores spillere, når de er inde på isen; for det er derinde, at de gennem præstationer viser, at de fortjener istiden, siger Svensson. 


George Sørensen skifter til Aalborg Pirates Steffen Frank fortsætter endnu en sæson i SønderjyskE