Kampstart 19:00 i Spar Nord Arena

Det er blot at tage et hurtigt kig på tabellen, hvis man skal skrue op for vigtigheden af dagens kamp mellem Herlev og Rødovre. 

Der ligger tre hold på 22 point, Esbjerg, Frederikshavn og Rungsted, mens Herlev står med 19 point på ottendepladsen i tabellen. Rødovre har 9 point på sidstepladsen.

Begge hold står med 18 kampe og det er sidste kamp før landsholdspausen.

Det siger sig selv, at der er milevid forskel på sejr/nederlag for begge mandskaber.

Kan Herlev komme op på "22-9", går ørnene stille og roligt på landsholdspause med ro i maven. Men står den "19-12" har Rødovre med sejrene over Rungsted og en eventuel sejr over Herlev fået skabt et vist håb om at kunne hænge fast i ottendepladsen også ind gennem november og december.

Så ALT er nærmest på spil i aften og to jævnbyrdige kampe hidtil i sæsonen mellem rivalerne har givet to udesejre.

Herlev kommer med en grim serie af nederlag ind til kampen, men spillede dog fornuftigt og fik et point med fra Frederikshavn. Det kan give en vis optimisme før derbyet. 

Det forventer vi: Kampe mellem Rødovre og Herlev er altid omgærdet af den totale uforudsigelighed. Ren 50-50-dyst mellem rivalerne, hvilket de to første kampe også har bevist.

Historikken: Og dem kigger vi tilbage på lige her. Rødovre vandt 3-2 i Herlev i den første match, mens Herlev vandt 5-3 i Rødovre i returen. Spillemæssigt har fornemmelsen faktisk været, at det tabende hold har været bedst i begge kampe. Det siger alt om det uforudsigelige.

Skader/karantæner: Herlev manglede Philip Alftberg, Mikkel Skjellerup, Simon Aasmul og Magnus Lykke Jonassen i Frederikshavn, mens Rødovre i det seneste opgør mod Odense stillede uden Tristan Petersen, men ellers med fuldt mandskab og fire hele kæder, både defensivt og offensivt. 

Hold øje med: Matthias Asperup er altid toptunet mod Rødovre og landsholdsangriberen har lige fået en fredagskamp i Frederikshavn at varme op på. Vi har ligeledes en Gustaf Berling hos Rødovre, der står med fem point i de tre seneste kampe. 

Statistikken: To svenske spillere, Anton Johansson (Herlev) og Johan Lundgren (Rødovre), har mest istid pr. kamp hos de to mandskaber. Begge med lige omkring 23 minutter.

 


Herlev stoppede stimen af nederlag og tog vigtig sejr Et rent 12-tal: Bjørn Østergaard bliver landets første diplomdimittend i bæredygtig virksomhed