De seks udvalgte spillere fra den forgangne uge får du lige her

Målmand - Eamon McAdam (Esbjerg): Esbjerg-målmanden stod en fremragende kamp søndag mod Aalborg, hvor gæsterne vandt skudstatistikken med 36-27. Esbjerg vandt som bekendt kampen med 5-0 - McAdam lukkede helt af. 

Back - Mike Little (SønderjyskE): Ikke mindst for en brandkamp mod Aalborg, hvor Little var her, der og allevegne. Den amerikanske back er pt. Metal Ligaens bedste tovejs-back og satte også offensive accenter i 6-4-sejren i Herlev. 

Back - Joachim Holten Møller (Rungsted): En helt forrygende uge af Joachim Holten Møller, der trådte ud af sin sædvanlige defensive rolle og brillerede med både assister og et fremragende mål mod Herning. +5 i plus/minus-statistikken over ugens tre kampe. 

Forward: Luis Blak Olsen (Herlev): Herlev-forwarden synes at have fundet målnæsen frem igen. Først med et meget stærkt breakaway-mål mod SønderjyskE og derefter med den vigtige 1-0-scoring mod Rødovre, der åbnede kampen for Herlev fredag aften. 

Forward: Kale Kerbashian (Esbjerg): Esbjergs nummer 11 er udset til at være supercentral på Energy-holdet. Og Kerbashian var her, der og allevegne i Odense fredag aften og var med i fire af seks scoring. Lagde til med to assister i 5-0-sejren over Aalborg. Stor weekend for Kerbashian.

Forward: Markus Jensen (Herning): Herning-forwarden var blandt Blue Fox' bedste i 3-5-nederlaget i Aalborg og lørdag aften i Rungsted var han så absolut matchvinder. To mål og en assist og Jensen var bagmanden bag Herning-sejren. 


Herning nyt tophold efter 3-0-sejr over Rødovre OPTAKT: Herning Blue Fox-Rødovre Mighty Bulls