SønderjyskE's nye center glæder sig til Europa

En af de nye udlændinge i Metal Ligaen i den kommende, er SønderjyskE’s 27-årige center Cameron Brown, der er kommet til Danmark og Vojens direkte fra Wheeling Nailers i ECHL.

Her spillede Brown en glimrende sæson i fjor, hvor han lavede 41 point i 59 kampe.

- SønderjyskE var det bedste ”fit” for mig. Deres general manager og træner er meget venlige og organisationen behandler sine spillere godt. De forventer at vinde, og den større isflade passer måske bedre til min spillestil, siger Cam Brown til avisen Bangor Daily News, der dækker University of Vermont, hvor Brown spillede i sin universitetstid.

Der er Alfie Michaud, SønderjyskE’s tidligere målmand, der har givet referencer til SønderjyskE-organisationen, som han har anbefalet varmt til Cam Brown.

- Jeg kan næsten ikke vente med at komme af sted, siger han til avisen.

Brown er en af foreløbig tre udenlandske spillere hos SønderjyskE, der har ansat Mike Little, Cam Brown og Brendan Harms som imports i denne sæson. Flere følger formentlig.


NICHLAS HARDT vender hjem og skifter til Rungsted Jason Jaspers: Den danske liga skal ikke undervurderes