Rødovre-angriberen får en spilledags karantæne - se hele dommen her

Metal Ligaens Udvalg for Spillersikkerhed har modtaget indberetning fra dommer Mads Frandsen om en idømt matchstraf til spiller Matthias Asperup (RMB) fra Metal Ligaen kampen mellem Rødovre Mighty Bulls og SønderjyskE den 20. september 2019.

Følgende fakta er lagt til grund for afgørelsen. Se under videoen. 

  • Spiller 

Matthias Asperup

 

  1. Dommerens indberetning

I tiden 60:00 idømmes Rødovre spiller #19 Matchstraf efter regel 116 - Abuse of official.  

Efter kampen bliver der tumult nede i sønderjyskes zone, hvor flere spillere fra begge hold er inde i situationen. 

Rødovre #19 er en del af denne tumult og en af de mest aktive i dette. Han bliver taget væk af kampens linjedommer, og bliver fulgt tilbage ned mod Rødovre banehalvdel, da han pludselig vender om på nyt, for igen at deltage i konfrontationen. Kampens linjedommer prøver at skærme han af fra situationen, og modtager derefter et skub fra #19. 

Vi vælger derfor at dømme efter regel 116 abuse of official, og dermed matchstraf.  

  1. Video

 Se videoen ved at klikke her

  1. Partshøring

DIU benytter partshøring i relevante disciplinærsager.

Rødovre Mighty Bulls indsendte partsindlæg fra hhv. klub og spiller d. 24. oktober kl. 10.54 via e-mail.

Matthias Asperup:

Jeg ser en situation opstå efter kampen hvor min holdkammerat bliver forfulgt af sønderjyskes spillere, jeg ser ikke hvad der skete i situationen inden. Jeg tager en sønderjyske spiller, holder ham væk for at hjælpe min holdkammerat. Da stemningen har lagt sig lidt vil jeg have fat i min stav og sige tak for kampen. En sønderjyske spiller vælger at tage min stav, og da jeg vil have min stav tilbage, vælger han at kaste den ned foran mig. Jeg vælger ikke at gøre andet end at samle min stav op så jeg kan sige tak for kampen. Da jeg har samlet min stav op vælger sønderjyske spilleren at speare mig i skridtet, hvilket jeg synes er fuldstændig uacceptabelt og ikke høre hjemme nogle steder. Jeg bliver rigtig irriteret og råber af ham, da jeg er utilfreds overfor det han gjorde. Jeg Føler at dommeren bliver ved med at hive fat i mig, og holder mig fast selvom jeg siger jeg nok skal køre ud. Jeg Føler mig uretfærdigt behandlet af dommerne i situationen fordi de ikke har set hvad som er sket. Den ene dommer bliver ved med at holde fast i mig selvom jeg er på vej ud, og vil ikke slippe mig selvom jeg siger jeg er på vej ud. Så prøver jeg at rive min arm fri i frustration for at komme ud og der kommer jeg til at ramme dommeren, som selvfølgelig aldrig var min hensigt og jeg er meget ked af det, som skete mellem dommeren og jeg

Jørgen Illemann/RMB:

Først og fremmest vil vi gerne understrege, at vi tager afstand, fra de 2 episoder, som opstår efter kampens afslutning. 

Både den tackling som Mads Eller (11) sætter nede i endebanden, langt efter hornet har lydt, og som reelt er den initierende faktor, og efterfølgende Matthias Asperups ageren i den efterfølgende tumult, overfor linjedommeren.

Begge episoder er ligeledes blevet håndteret interne, som 2 disciplinær sager, så vi har også selv taget action på det.

Når det så er sagt, er tumulten, som Matthias Asperup, deltager i jo en ganske almindelig 1 mod 1 sag, hvor begge spillere, både Matthias, og SE-spilleren, tager hinanden ud for at 'stå op' for deres holdkammerater. 

Begge spillere er sådan set faldet til ro, da SE spilleren, tydelig vis (ses også på videoen), laver en spearing bevægelse ind mod Matthias, som sætter ny 'ild i bålet', og tumulten fortsætter.  

Matthias skal herefter selvfølgelig følge linjedommerens anvisninger om at forlade isen. Matthias er tydeligvis oppe i det røde felt, men vi synes også at det ses på videoen at Matthias, på intet tidspunkt lave en 'skubbe/slå' bevægelse og fører hænderne fremad mod linjedommeren, men derimod 'en trække bevægelse' hvor han trækker hænderne til sig, for at komme fri af linjedommerens greb, da han på det tidspunkt, selv er indstillet på at køre i omklædningsrummet, som han er blevet anvist. 

Vi billiger, som sagt, ikke hele episoden, men er af den opfattelse, at der burde være dømt GM, og ikke en MP, da opførslen mod linjedommeren ikke er OK, men heller ikke voldelig. 

På vegne af RMB

Jørgen Illemann, sportschef

5. Regel anvendt ved idømmelse af straf

RULE 116 – ABUSE OF OFFICIALS

DEFINITION: An attempt by a player or team official to usurp the power of an on-ice official, demean or degrade an on-ice official, call into question the integrity or ability of an on-ice official, or physically confront an on-ice official.

  1. Match Penalty 1. A player or team official who intentionally and recklessly applies force in any manner or who causes injury to an on-ice official;

 

  1. Deltagende udvalgsmedlemmer 

Henrik Klinkvort, fmd.

Jesper Damgaard

Christian Vaagensøe

Tobias Kisum

Claus F. Christensen

Som udvalgssekretær: Kim Pedersen, DIUs Administration.

 

  1. Udvalget for Spillersikkerheds afgørelse

 

Udvalget har behandlet sagen på et telefonmøde d. 25. oktober.

Afgørelsen er enstemmig.

Kategorisering af forseelsen

Forseelser idømt jf. regel 116 kategoriseres ikke indenfor de normale 3 kategorier; i stedet vurderer udvalget om hvorvidt forseelsen falder indenfor 3 rammer; misconduct, game misconduct eller matchstraf.

Udvalget har vurderet at denne forseelse falder indenfor matchstraf rammen da der er tale om fysisk kontakt hvor der ikke kan have været tvivl om at kontakten ville være mod en dommer.

På baggrund af dommerens indberetning, det indsendte partsindlæg og det udarbejdede videomateriale har udvalget udmålingen af karantænen især lagt vægt på:

 

at:

 

  • Det er en længerevarende uoverensstemmelse mellem spillere efter slutsignalet der leder til situationen mellem Matthias Asperup og den ene liniedommer
  • Der er enighed om, at der er fysisk kontakt mellem Matthias Asperup og linjedommeren – og at denne kontakt er initieret af Matthias Asperup
  • Der er ikke tale om et overfald/slag men snarere om en irritationsbevægelse

 

Uagtet at Matthias Asperup var ophidset og irriteret, så kan det i dette tilfælde – hvor Matthias Asperup objektivt må være bevidst om at han har en dommer foran sig – ikke tillades at spillere skaber fysisk kontakt med en dommer.

 

Det anses som formildende omstændigheder at kontakten ikke skete i form af et decideret slag eller decideret overfald.

 

Udvalget for Spillersikkerhed er af den opfattelse, at den idømte matchstraf var korrekt idømt efter reglerne og idømmer Matthias Asperup karantæne i 1 kamp.

 

  1. Kampe hvor spilleren er spærret

 

Metal Liga        25.10.19            Rødovre Mighty Bulls vs. Aalborg Pirates

 

  1. Yderligere bemærkninger fra udvalget

Afgørelsen offentliggøres på www.metalligaen. d. 25. oktober kl. 12.00

 

  1. Disciplinærafgift

Rødovre Mighty Bulls faktureres kr. 1500,00, jf. DIUs love, kapitel X, § 5.

                   

 

  1. Ankeinstans

Denne afgørelse kan indklages for Danmarks Ishockey Unions Amatør- og Ordensudvalg, som er ankeinstans, jf. DIUs Turneringsbestemmelser, kapitel V, § 1.

 

En anke har normalt ikke opsættende virkning.

 

Evt. anke sendes til udvalgets formand, Adam Ringsby-Brandt på arb@bertelrasmussen.dk 

 

Ankevejledning

1.

Protest kan afgives af en forening og/eller enkeltperson undergivet DIU’s love mod:

c.

Beslutninger truffet af DIU’s bestyrelse, Amatør- og Ordensudvalget, Disciplinærudvalget,

DIU’s turneringsansvarlige og andre udvalg eller lokalunionernes bestyrelser/udvalg.

[……]

 

2.

Protesten skal indeholde en sagsfremstilling og begrundelse og skal sendes til DIU i 2

eksemplarer eller som vedhæftet fil pr. e-mail.

 

En indsendt protest skal ledsages af et protestgebyr på 2.500,00 kr. pr. sag. Beløbet - minus

et fast gebyr 1.000,00 kr. – tilbagebetales, såfremt protesten tages til følge.

 

  1. [……]

 

  1. Protest mod en afgørelse truffet af et af DIU’s udvalg kan ikke ankes til DIU’s Amatør- og ordensudvalg

uden forudgående realitetsbehandling i DIU’s bestyrelse, medmindre der er tale om en afgørelse

truffet af Disciplinærudvalget.

 

  1. [……]

Protester, der udelukkende vedrører spørgsmål af økonomisk karakter mellem foreninger, skal

sendes til DIU’s kontor, som videresender protesten til behandling i DIU’s Amatør- og

ordensudvalg.

 

P.v.a. 

 

Udvalget for Spillersikkerhed

 

Henrik Klinkvort, fmd.


OPTAKT: Rungsted Seier Capital-Frederikshavn White Hawks OPTAKT: SønderjyskE-Herlev Eagles