Beregningen om "forventede mål" er også kommet til ishockeyen

Expected Goals er efterhånden et godt brugt udtryk i fodboldens verden, og nu er det også kommet til ishockeyen, hvor Metal Ligaens statistikpartner, InStats også via videoanalyser beregner antallet af Expected Goals pr. kamp. 

Men hvad er Expected Goals?

Kort fortalt ser InStats-analytikerne på hver enkelt mulighed for at score mål i hver eneste kamp. Hver chance får en værdi i forhold til, hvor stor muligheden er. Ud fra "chancernes størrelse" beregnes antallet af "Expected Goals" eller "forventede mål" pr. kamp.

Det vil altså sige, at Evan Cowleys selvmål mod Esbjerg er vurderet meget lavt i Expected Goals for Esbjergs vedkommende (ingen kunne jo forvente (expect) at Cowley skubbede den i egen kasse, mens eksempelvis et Anders Krogsgaard-mål i starten af sæsonen for Aalborg, hvor han fik serveret pucken fra Thomas Spelling, ligger højt i forventningerne til mål.

Det vil groft sagt sige - desto større og bedre chancer, du skaber, desto bedre ligger du i antallet af Expected Goals. 

Skulle man udlede noget i forhold til den almindelige tabel, så er det påfaldende, at Herning Blue Fox faktisk ligger på ottendepladsen i den "rigtige tabel", mens man her i Expected Goals ligger nummer fire. Det vil sige, at Herning faktisk skaber en del gode muligheder, som de ikke scorer på. 

Omvendt forholder det sig med Herlev, der ligger nummer fire i den rette tabel, men syv i Expected Goals-tabellen. Det betyder, at Herlev faktisk er noget dygtigere end Herning til at udnytte sine muligheder. 

Det skal siges, at målingen her er Expected Goals pr. kamp i gennemsnit, altså ikke en beregning "kamp for kamp". Alligevel er det en vældig interessant tabel, som du kan se lige her: 

Frederikshavn White Hawks 3.2
Aalborg Pirates 3.16
Rungsted Seier Capital 3.16
Herning Bluefox 3.15
SonderjyskE 2.91
Esbjerg Energy 2.88
Herlev Eagles 2.83
Rodovre Mighty Bulls 2.66
Odense Bulldogs 2.52
   

Restart: Aalborg Pirates VIDEO: Rungsted er med i tv-dokumentar