Sloveneren forventes på isen i aften, når SønderjyskE møder Frederikshavn

Vigtig kamp i aften, hvor SønderjyskE møder Frederikshavn og kan lægge afstand til netop aftenens modstander i kampen om top fire-placeringerne. 

Det kan blive en aften, hvor hjemmeholdet giver debut til slovenske Luka Vidmar.

Det skriver JydskeVestkysten i dag, hvor sportschef Kim Lykkeskov også åbner op for, at Luka Vidmar kan spille forward, hvis der mangler på den position. 

- Luka er typen, der kan tage lidt fra foran målet. Han er ikke hentet på grund af en særlig spidskompetence, men han er en god skøjteløber, lægger en god pasning og har et fornuftigt skud. Mario har et indgående kendskab til ham fra Frederikshavn. Vidmar er købt ind som back, men Mario brugte ham også lidt som angriber i Frederikshavn, siger Lykkeskov.

Luka Vidmar har været vidt omkring i Europa og altså også i Frederikshavn. 

Han spillede senest i Bolzano i Erste Bank Eishockey Liga, hvor han var på en korttidskontrakt på grund af en skade hos en af Bolzanos faste backer.

 


Bjuring jubler: Guldholdet samlet igen, forvent ikke flere tilgange OPTAKT: Aalborg Pirates-Rødovre Mighty Bulls