Den ukrainske back blev hædret før kampen i fredags

Han har banket på til titlen flere gange i løbet af sæsonen, men nu blev det altså Igor Merezhkos tur efter en knivskarp december måned, som Merezhko toppede med et hattrick, da Odense Bulldogs slog SønderjyskE med 6-2.

Den ukrainske back modtog hæderen i forbindelse med Odenses sejr over Rødovre fredag aften og afløser dermed Frank Gymer, der fik hæderen for november måned.

Tidligere på sæsonen har også SønderjyskE's Villiam Haag og Hernings Mac Carruth modtaget anerkendelsen.

Igor Merezhko kom til Odense efter to sæsoner i den næstbedste russiske liga, VHL, hvor han spillede for Rubin Tyumen. Han glæder sig over at være "i en tempofyldt dansk liga", som han pointerede i interviewet efter første periode på TV2 PLAY. 

Samtidig sagde han, at han var næsten ligeglad med hæderen, eftersom det bare gjaldt om at "vinde kampe sammen med drengene". 

Men mon ikke Merezhko i sit stille sind trods alt glædede sig over, at han tog sin første individuelle "award" med hjem i fredags?

Spændende at følge både ham og det fremadstormende Odense Bulldogs-mandskab i den kommende del af sæsonen og ikke mindst i slutspillet til foråret. 


HETAG UGENS HOLD ER SAT! HETAG HØJDEPUNKTER: SE MÅLENE fra Odense-Rødovre