Jydske Vestkysten ringede onsdag og bad undertegnede om at give et bud på placeringerne i den kommende sæsons Metal Ligaen - og et bud på bedste indkøb og værste afgang.
Min vurdering? Det er svært at vurdere noget ud fra træningskampe og trupper. Det er altid en vanskelig øvelse. Så nedenstående beror på en hurtiganalyse blandet med en god gang mavefornemmelse.
Mit bud er en top tre, der hedder Frederikshavn, Aalborg og Esbjerg, mens SønderjyskE, Herning, Rungsted og Rødovre rammer "næste lag". Derefter Herlev og Odense i kamp om ottendepladsen, hvor vi ikke skal beskrive en fornyet og forfrisket fynsk hold, der kommer ind med stor optimisme.
Her er, hvad jeg sagde i samtalen med JydskeVestkysten.
Rungsted
Det forsvarende mesterhold har en stor del af den dansk/svenske stamme fra sidste sæson intakt, men flere store profiler har sagt farvel. Rungsted skal finde den samme offensive stil som i sidste sæson og angribe sig til succes. Defensiven kan komme til at halte.
Bedste tilgang
Mario Lucia
Værste afgang
Tim Daly
Placering
I kamp om fjerdepladsen
SønderjyskE
Sønderjyderne har nogenlunde den samme danskerstamme som i sidste sæson, mens der har været stor udskiftning blandt udlændingene. De ser tynde ud i defensiven, og der køber de formentlig ind i løbet af sæsonen, måske allerede i efteråret.
Bedste tilgang
Daniel Nielsen
Værste afgang
Matt Prapavessis
Placering
I kamp om fjerdepladsen
Frederikshavn
En meget stabil klub, der er god til at hive danske spillere til. Stor kontinuitet ved banden med Jari Pasanen, der er både træner og sportschef og har fået noget så usædvanligt som en fem-årig kontrakt. Aleksandr Bumagin er tilbage som superstjerne.
Bedste indkøb
Dane Fox
Største tab
Dale Mitchell
Placering
Top 3
Aalborg
Uden sammenligning klubben med den bedste danskerstamme i ligaen. Anders Krogsgaard, Felix Scheel og Georg Sørensen forstærker bare det indtryk. Der er store forventninger til Aalborg, der også har hentet flere af 2018-mestrene tilbage.
Bedste tilgang
Felix Scheel
Værste afgang
Spencer Humphries
Placering
Top 3
Esbjerg Energy
Det bliver igen alfa og omega, om træner Mark Pederson har hentet de rigtige udlændinge. De nye danskere ser spændende ud, og Ahlberg, Madsen og Grønvaldt skal nok blive gode forfriskninger på Esbjerg-holdet.
Bedste tilgang
Brett Welychka
Værste afgang
Felix Scheel
Placering
Top 3
Rødovre
Klubben har fået ny finsk træner, Riku-Petteri Lehtonen, men har også sagt til garvede spillere som Morten Andreasen, Jannik Karvinen, Rasmus Astrup. Der er lidt af et generationsskifte på vej, men Rødovre ser umiddelbart bedre ud end i sidste sæson.
Bedste indkøb
Miro Keskitalo
Største tab
David Suvanto
Placering
I kamp om fjerdepladsen
Herning
Det er meget svært at vurdere efter en elendig sidste sæson og dårlige resultater i forberedelsen. Sæsonstarten bliver meget afgørende. Herning var mentalt svage i sidste sæson, og skal godt i gang.
Bedste tilgang
Cameron Brace
Værste afgang
Anders Poulsen
Placering
I kamp om fjerdepladsen
Herlev
De bliver ikke nemme at spille mod med en svensk træner, der køber gode, rutinerede svenskere. Herlev har beholdt danskerstammen og kommer til at spille "mere med" end i sidste sæson, men skal også passe på et sultent Odense-hold.
Bedste tilgang
Johan Skinnars
Værste afgang
Jesper Thörnberg
Placering
Duel med Odense om sidste slutspilsplads
Odense
Klubbens træner Pelle Svensson har i modsætning til i sidste sæson, da han kom ind midt i sæsonen, fået lov til at sætte sit eget hold og har hentet gode, unge danskere. Odense ser stærkere ud end i sidste sæson og spørgsmålet er, om der er tyngde nok på det fynske hold.
Bedste tilgang
Michael Eskesen
Værste afgang
Søren Nielsen
Placering
Duel med Herlev om den sidste slutspilsplads.