Metal Ligaens ”Udvalg for Spillersikkerhed” har – på baggrund af klip fra SportLounge indledt Disciplinærsag mod Martin Eskildsen, SønderjyskE, for en situation fra Metal Liga kampen SønderjyskE vs. Rødovre Mighty Bulls d. 10. december 2019.
-o0o-
Følgende fakta er lagt til grund for afgørelsen:
- Spiller
Martin Eskildsen
- Dommerens indberetning
Sag optaget jf. spillereglernes regel 5 – ingen dommerindberetning
- Video
- Partshøring
DIU benytter partshøring i relevante disciplinærsager.
SønderjyskE fik meddelelse om, at en disciplinærsag var igangsat og at Martin Eskildsen var midlertidigt spærret for deltagelse i kampen under DIUs jurisdiktion d. 11. december kl. 21.39 via e-mail.
SønderjyskE indsendte partsindlæg fra hhv. klub og spiller d. 12. december kl. 10.32 via e-mail.
Spillerens kommentar (Martin Eskildsen)
Jeg for-checker rundt om målet og jagter pucken. Pucken bliver skudt rundt i banden og Modstanderen vender front mod mig, så jeg færdiggør min tackling.
Jeg føler ikke at jeg rammer ham i hovedet, men lige i brystet.
Jeg har ingen intentioner om at skade modstanderen, i situationen.
Klubbens kommentar (Kim Lykkeskov)
Efter at have set videoen fra DOPS kan vi ikke se at RØD spiller bliver ramt i hoved eller nakke regionen.
Vi kan heller ikke se på slowmotion/zoom at der er kontakt til hoved/nakkeregion.
Vi erkender dog, at kaldet på isen 5min for CHARGING, sagtens kan dømmes, for en hård takling inde ved banden.
- Regel anvendt ved idømmelse af straf
RULE 122 – CHARGING
DEFINITION: A player who, after skating towards an opponent, checks him with unnecessary force or who runs at or jumps into an opponent. This rule is superseded by all similar actions regarding hits to the head and neck except those related to fighting
- A player who recklessly endangers an opponent as a result of charging will be assessed either a major and automatic game misconduct penalty or a match penalty.
- Deltagende udvalgsmedlemmer
Henrik Klinkvort, fmd
Claus F. Christensen
Jesper Damgaard
Christian Vaagensøe
Tobias Kisum
Som udvalgssekretær: Kim Pedersen, DIUs Administration.
- Udvalget for Spillersikkerheds afgørelse
Udvalget har behandlet sagen på et telefonmøde d. 13. december.
Afgørelsen er en flertalsafgørelse.
Kategorisering af forseelsen
Med henvisning til videomaterialet og det indsendte partsindlæg finder udvalget, at forseelsen er uforsigtig uden opmærksomhed på eventuelle konsekvenser for modspilleren og har derfor indplaceret forseelsen i kategori 1 ”Uforsigtig”
Kategori 1 – ”Uforsigtig”
Utilstrækkelig opmærksomhed på, at undgå skade eller lignende hos sin modspiller. Resultat af en handling som – utilsigtet – har en konsekvens for modspilleren som den fejlende spiller burde have indset, var uundgåelig.
Straframme er 1-2 spilledages karantæne
Udmåling af karantænelængde
På baggrund af især det udarbejdede videomateriale og desuden det indsendte partsindlæg har udvalget i sin bedømmelse af forseelsen og i udmålingen af karantænen især lagt vægt på:
at:
- Det er ubestridt, at Martin Eskildsen tackler sin modspiller i banden
- Videoen viser ikke entydigt, at det primære kontaktpunkt for tacklingen er hovedet på modspilleren
- Videoen viser entydigt, at Martin Eskildsens skøjter letter fra isen i tacklingen idet han springer ind i denne
I forbindelse med udmålingen af straflængde har udvalget kigget på de afgørelser der er givet for Charging forseelser i indeværende og forrige sæson.
Martin Eskildsen tacklede en modspiller i banden på en måde der ikke udviste tilstrækkelig opmærksomhed på sin modspillers sikkerhed. I stedet for at ”pinne” sin modspiller til banden eller som minimum at sørge for at tacklingen blev foretaget skulder/skulder eller skulder/krop valgte Martin Eskildsen at hoppe ind i tacklingen hvilket unødvendigt hævede skadespotentialet i tacklingen.
Martin Eskildsen har ikke status som såkaldt ”repeat offender”.
På baggrund af ovennævnte idømmer Udvalget for Spillersikkerhed Martin Eskildsen karantæne i 2 spilledage.
- Kampe hvor spilleren er spærret
Metal Ligaen 13. december Odense Bulldogs vs. SønderjyskE
Metal Ligaen 15. december Herlev Eagles vs. SønderjyskE
- Yderligere bemærkninger fra udvalget
Afgørelsen offentliggøres på www.metaligaen.dk d. 13. december kl. 12.00
- Disciplinærafgift
SønderjyskE faktureres kr. 1500, jf. DIUs love, kapitel X, § 5.
- Ankeinstans
Denne afgørelse kan indklages for Danmarks Ishockey Unions Amatør- og Ordensudvalg, som er ankeinstans, jf. DIUs Turneringsbestemmelser, kapitel V, § 1.
En anke har normalt ikke opsættende virkning.
Evt. anke sendes til udvalgets formand, Adam Ringsby-Brandt på arb@bertelrasmussen.dk
Ankevejledning
1.
Protest kan afgives af en forening og/eller enkeltperson undergivet DIU’s love mod:
c.
Beslutninger truffet af DIU’s bestyrelse, Amatør- og Ordensudvalget, Disciplinærudvalget,
DIU’s turneringsansvarlige og andre udvalg eller lokalunionernes bestyrelser/udvalg.
[……]
2.
Protesten skal indeholde en sagsfremstilling og begrundelse og skal sendes til DIU i 2
eksemplarer eller som vedhæftet fil pr. e-mail.
En indsendt protest skal ledsages af et protestgebyr på 2.500,00 kr. pr. sag. Beløbet - minus
et fast gebyr 1.000,00 kr. – tilbagebetales, såfremt protesten tages til følge.
- [……]
- Protest mod en afgørelse truffet af et af DIU’s udvalg kan ikke ankes til DIU’s Amatør- og ordensudvalg
uden forudgående realitetsbehandling i DIU’s bestyrelse, medmindre der er tale om en afgørelse
truffet af Disciplinærudvalget.
- [……]
Protester, der udelukkende vedrører spørgsmål af økonomisk karakter mellem foreninger, skal
sendes til DIU’s kontor, som videresender protesten til behandling i DIU’s Amatør- og
ordensudvalg.
P.v.a.
Udvalget for Spillersikkerhed
Henrik Klinkvort, fmd.